Mink holdes indespærret i små beskidte bure. Mange får blodige sår eller bliver vanvittige af indespærrelsen.
Vi har allerede sikret et forbud mod rævefarme i Danmark. Nu er det minkenes tur.
Med din støtte kan vi sikre, at Danmark vender ryggen til en forfærdelig og forældet industri.

Dokumentation
Vi har i årevis dokumenteret dyrenes forhold på de danske pelsfarme. Ved at vise dyrenes virkelighed har vi åbnet manges øjne og hjerter.
I dag støtter et flertal af danskene et forbud mod minkavl.
Vores afsløringer har bl.a. været bragt på DR og TV2 hvor millioner har set billeder af dyrenes lidelser.
Internationalt udsyn
Pelsindustrien er global og derfor arbejder vi over hele verden for at stoppe den.
Sammen med partnerorganisationer laver vi kampagner, lobby og dokumenterer dyrenes triste forhold.
Minkavl er i dag forbudt i mange lande efter vores arbejde.
Anima er også leder af den internationale koalition Fur Free Alliance, der samler førende dyreværnsorganisationer fra hele verden.
Lovgivning
Vi arbejder med oplysning af politikere for at vise, hvor urimeligt det er, at minkavl stadig er tilladt.
Dyrene lider enormt for et helt unødvendigt luksusprodukt.
Samtidig har Danmark allerede forbudt handlen med hunde- og kattepels og opdræt af ræve.
Det er dobbeltmoralsk, at mink fortsat skal lide for at nogle få mennesker kan tjene penge på det.