Konkurrencen om at producere kød, æg og mejeriprodukter så billigt som muligt har ført til, at dyrene betragtes som salgsvarer, der mest rentabelt holdes indespærret i trange båse og overfyldte stalde.
Som resultat lever dyrene i landbruget oftest under helt igennem elendige forhold.
Med din støtte kan vi sikre, at at dyrene bliver behandlet som de levende væsener, de rent faktisk er.

Oplysning
Vi oplyser borgere og politikere om forholdene for landbrugsdyrene, så de kan tage stilling og handle.
Vi sætter fokus på, at dyr bag tremmer ikke blot er maskiner, men levende og sansende væsener, der fortjener et godt liv.
Politisk pres
Vi holder jævnligt møder med politikerne på Christiansborg for at få dem til at indføre bedre lovgivning, der skal beskytte dyrene.
Tæt samarbejde
Vi arbejder tæt sammen med vores europæiske partnerorganisationer, der taler dyrenes sag.
Jo flere vi står sammen om en koordineret indsats, jo større en forandring kan vi skabe.