Du kan være en helt for dyrene!
Mange dyr lever i en desperat situation, og de har ingen stemme til selv at fortælle verden om det.
Tænk på ræven, der vandrer hvileløst i cirkler i buret på pelsfarmen, eller hønen hvis største ønske blot er at kunne strække sine vinger.
Dyr har brug for mennesker som dig, der vil kæmpe for og beskytte dem. Mennesker der ikke accepterer at de bliver mishandlet og pint, og som ved at det kan lade sig gøre at ændre det og skabe forandring.
Det er lykkedes flere gange før som da vi i år fik indført strengere straffe for dyremishandling og et forbud mod pelsavl i Polen.
Det var aldrig sket uden dyrevenner som dig, og du kan være den helt, der får det næste store fremskridt til at ske.
Til næste år står dyrene foran store kampe, der vil afgøre deres skæbne.
- Vil det lykkes det at lukke pelsfarmene i Europa for altid, eller skal burene år efter år fyldes med ræve og mink?
- Kan vi stoppe blodfarmene, eller skal heste fortsat bankes og leve i frygt?
- Skal dyremishandlere fratages retten til at have dyr, eller skal de fortsat slippe alt for let?
Som en helt for dyrene er du hver dag med til at kæmpe disse kampe og at sikre, at dyrenes stemmer bliver hørt - højt og tydeligt.
Når du bliver en helt for dyrene, så sikrer du at:
- Politikere i Danmark og Europa vil mærke dit pres for at beskytte dyr hver eneste dag.
- Der bliver arbejdet aktivt for de sager, som er vigtige for dig - at skabe bedre dyrevelfærd ved at stramme loven og at forsvare de fremskridt, der allerede er opnået.
- Der sker konkrete fremskridt, som skaber en verden, hvor dyr respekteres og ikke mishandles.
Din støtte er langt mere end penge. Det er håb om et bedre liv for forsvarsløse dyr.
Så giv dyrene den bedste julegave og vær deres stemme, når de har allermest brug for det.
DIN FORSKEL: DYRENE SES
Politikere skal ikke kunne ignorere dyrenes situation. Du sikrer, at de ser hvor meget dyrene lider via annoncer på tv, sociale medier og i byrummet.
DIN FORSKEL: DYRENE HØRES
Virksomheder og beslutningstagere får den rigtige information på det rette tidspunkt, så de ikke er i tvivl og det bliver let for dem at træffe dyrevenlige beslutninger. Du modarbejder den massive lobby mod dyrene.
DIN FORSKEL: FORANDRINGEN SKER
Verden bliver bedre. Pelsfarme bliver fortid, heste tvinges ikke ind på brutale blodfarme, landbruges omstilles og dropper bure. Du bygger en verden med respekt for dyr, hvor vi passer på dem og ikke udnytter dem.